Afsked med George Michael

I morges vågnede vi op til nyheden om, at George Michael var død. Som alle andre blev jeg slået af fornemmelsen af, at dette annus horribilis åbenbart har tænkt sig at trække pinen til det allersidste, for selvfølgelig er det svært ikke at se George Michaels død som den seneste i en lang, lang række af tragedier, der har ramt verden i 2016, spændende fra uhyrlighederne i Aleppo over politiske katastrofer som Brexit, Trump og den generelle lovprisning af ubegavethed og pøbelvælde til de enorme tab, kulturverdenen og ikke mindst musiklivet har lidt: Bowie og Alan Rickman i begyndelsen af året, Prince og Cohen, Keith Emerson og Greg Lake og mange, mange flere frem til Rick Parfitt juleaftensdag og nu George Michael.

George Michael var indbegrebet af intelligent popmusik. Han var aldrig bange for at producere til dansegulvet eller skrive til hjertekulen, men der var en begavet coolness og elegance i stort set alt, hvad manden indspillede (okay, vi ser lige bort fra ”Wham rap!” og ”Young guns”). Han lagde sig på snedig og fremsynet vis i feltet mellem pop og r&b – hans store succes på de ”sorte” hitlister i USA var lidt af et særsyn dengang i sidste halvdel af firserne, men allerede på Wham!-pladerne var der gavmilde doser af sort funk og disco. Hans tilgang til musikken var lige dele sublimt pophåndværk og dybfølt kunst. Nok kunne hans højtprofilerede pladeselskabsdisput og bizarre optrin, hvor han demonstrerede en himmelråbende mangel på evne til at adskille det private og det offentlige (trods et udtrykt ønske om mere privatliv), tolkes som en forkælet popstjernes nykker, men lyttede man til hans sange, var man aldrig i tvivl om, at her var en sand kunstner med noget på hjerte – som samtidig var helt bevidst om, hvordan et hit skulle skrues sammen.

Og så den stemme. George Michael var en brilliant tekniker og havde en enestående glød og tone i sin stemme, som gjorde, at den emmede af sensualitet, samtidig med at den var så glasklar og sikker, at det var som at høre englekor.

George var soundtracket til min generations ungdom. Wham!s tilsyneladende enkelhed (men igen: Lyt til pladerne og hør, hvor begavet han bruger soulmusikken som skabelon for sin hvide englænderpop) lød ud over en ubekymret barndom, og så voksede kunstens og drifternes George Michael ellers frem, efterhånden som vi lyttere ramte puberteten. Listen without prejudice, vol. 1 blev spillet nærmest i døgndrift på mit teenagerværelse og skulle siden åbne døren for bl.a. Stevie Wonders genialiteter. Den plade er intet mindre end et mesterværk, og ”Praying for time” må være blandt musikhistoriens stærkeste album openers.

Siden forsvandt George mere eller mindre fra offentlighedens søgelys, indtil han pludselig udsendte Older-albummet, som viste, at han hverken havde tabt pusten eller følingen med samtidens musikscene. Men det var en mere afdæmpet, eftertænksom George Michael. Han var blevet, well, ældre og modnet med sit publikum. Men guldstemmen var der stadig. Jeg fik fornøjelsen af at se ham live to gange, og begge var blandt mit livs største koncertoplevelser.

Nu er George Michael væk. De store ikoner fra 1980’erne skal åbenbart ikke have lov til at blive gamle og nyde den elder statesman-rolle, vi ellers giver vores aldrende popstjerner. Michael Jackson, Prince, Whitney og nu George – alle sammen revet bort alt for tidligt. Det siger nok en del om, hvad ”stjernelivet” har udviklet sig til, og hvor opslidende det er.

Tilbage står vi ”almindelige” mennesker og bliver konfronteret med vores dødelighed alt for ofte. Hvor mange gange bare i løbet af i år har vi musikentusiaster ikke tænkt ”jeg kan ikke mere!”? For selvfølgelig kender vi ikke disse mennesker, men der ingen grund til at nedgøre det faktum, at vi sørger over vores faldne helte. George Michael var en mand, som jeg aldrig har mødt eller talt med, men han var vigtig for mig – en af de allerstørste. Og jeg vil savne ham og ærgre mig over al den smukke, fede, funky musik, verden nu bliver snydt for, og over, at den stemme nu er blevet udslukt for evigt.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s