Anmeldelse: Ida Bang & the Blue Tears: Possibilities

Ida Bang er en del af en bølge af unge, kvindelige blueskunstnere, der lige nu skyller ind over Sverige, og som også bl.a. omfatter Lisa Lystam. Herhjemme kender vi de to som The Tornadettes, som de kalder sig, når de synger kor for Thorbjørn Risager & the Black Tornado. Men i år giver Ida Bang & the Blue Tears også en håndfuld koncerter på dansk grund, hvor Ida Bang i øvrigt også har rødder.

Possibilities er titlen på Ida Bang & the Blue Tears’ debutalbum, som udkom i maj 2016 (de har tidligere udgivet en selvbetitlet ep i 2014). Det er en eklektisk samling bluessange, alle med Ida Bangs stærke, energiske vokal i centrum.

The Blue Tears har en lidt usædvanlig line-up med to leadguitarister, Leo Henriksson og John Bernström. Patrik Engström spiller bas, og Leo Sund betjener trommerne. På Possibilities medvirker desuden et antal gæstemusikere: Fra Thorbjørn Risagers band høres på kor førnævnte Lisa Lystam samt de danske blæsere Peter W. Kehl og Kasper Wagner, der tilfører et ekstra soul-element til tre af pladens skæringer.

Ida Bang er en formidabel sangerinde, teknisk stærk og med en herlig varm soul-glød. Hun er tydeligt påvirket af Bonnie Raitt, hvilket især høres på ”People get lost”, ”Before I leave” og titelnummeret. Susan Tedeschi er en anden inspirationskilde, som Ida Bang kanaliserer særlig stærkt i den fængende, melodiøse ”Easy”.

Ud over soul bluesen, som er den fremherskende stilart på Possibilities, bevæger Ida Bang & the Blue Tears i løbet af de elleve egne kompositioner sig ubesværet igennem bl.a. rockabilly (”Come on home”), Freddie/Albert King-inspireret urban blues (”Big mouth”), bluesrock (”At the end of the street”), slow blues (”Lazy blues”) og swing (”Apollo stomp”). Det giver guitaristerne Henriksson og Bernström gode muligheder for at udfolde deres talenter i mange forskellige retninger, og det gør de rigtig godt. Det er i det hele taget et tight spillende ensemble, lige som gæsternes bidrag er spot on – Andreas Rydmans slide-guitar på ”Old love” (ikke Clapton/Cray-kompositionen!) bør fremhæves.

Possibilities lover godt for den skandinaviske blues’ fremtid, og jeg vil anbefale enhver ikke blot at lytte til den, men også opleve dette sympatiske energibundt af et band, når de i løbet af 2017 spiller rundt om i landet.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s