Anmeldelse: Greasy Gravy: When the game is on

Vi skriver 2. påskedag, og hvad er bedre på sådan en forårs-fridag end at sætte en fed soul-skive på og lade solen skinne ind ad terrassedøren?

Heldigvis er en sådan plade landet i min postkasse i form af Greasy Gravys marts-udspil, When the game is on. Og det er altså noget så bemærkelsesværdigt som en vaskeægte southern soul-plade fra Norge!

Greasy Gravy blev dannet som bluesband i begyndelsen af årtusindet og udgav i 2007 live-albummet Saturday nite live. Siden har de bevæget sig i retning mod soulmusikken, og på When the game is on springer de altså ud som fuldbyrdet soul-orkester.

Bandet dyrker den svedige Memphis soul, som modsat f.eks. den skamløst hitliste-orienterede, samlebåndsproducerede Motown-soul bevarer sit tydelige udgangspunkt i blues og rhythm & blues. Referencerne er således navne som Otis Redding, Wilson Pickett, Al Green og Sam Cooke.

Ud over Leiber/Stollers ”Love potion no. 9” (oprindeligt indspillet af The Clovers) og Rufus Thomas’ ”The Memphis train” er det dog selvkomponerede numre, Greasy Gravy serverer på When the game in on. Og det gør de rigtig godt. Guitarist Espen Liland har stået for musikken, mens forsanger Tom Erik Holmlund har skrevet de fleste tekster. Tre af sangene har dog tekst af den nu afdøde norsk-amerikanske musiker og sangskriver R.C. Finnigan, og der er bidrag fra producer Kim Bergseth og bassist Rune Endal.

Greasy Gravys sange lægger sig smukt i southern soul-traditionen, uden at man på nogen måde får fornemmelsen af pastiche. De tre første numre sætter stilen: Den Wilson Pickett-agtige ”Tell it to my heart” sparker albummet i gang på perfekt vis, efterfulgt af en Etta James-lignende r&b-ballade, ”Love on the rocks”, og ”Good thing”, der giver mindelser om Sam & Dave.

Det er dog ikke ren soul hele vejen igennem. Sange som bluesrock-balladen ”Like a stone” og den jazzede “Soul food” er med til at skabe variation i lydbilledet, uden dog at stikke så meget ud, at udtrykket bliver skizofrent. Og hele tiden ligger bluesmusikken som et underforstået fundament, der holder musikken organisk og spontan.

Tom Erik Holmlund har en god, udtryksfuld vokal, som ganske vist er skandinavisk-lys nok til, at han næppe nogensinde vil bliver forvekslet med Otis Redding, men som dog stadigvæk har så meget sjælfuld pondus, at man kan sammenligne med f.eks. Mike Mattison fra Tedeschi Trucks Band.

Espen Lilands guitarspil er subtilt og elegant og bliver aldrig prangende, om end det er en fornøjelse af høre ham folde sig ud på slide i ”Everybody understands the blues”. Det største aktiv for When the game is on er dog de vellykkede arrangementer, hvor samspillet mellem blæsere og rytmesektion lægger et tæt, swingende og perfekt afbalanceret groove.

When the game is on er traditionsbevidst, stemningsfuld soul til lytteren med hang til levende musik og dét, Søren Sko engang kaldte ”en bluesmand i knæet”!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s