Anmeldelse: Detonics: Live evidence

Hollandske Detonics åbnede European Blues Challenge, da dette bluesens melodi grand prix fandt sted i Forum Horsens i april 2017. På mange måder fungerede de perfekt i denne rolle med deres swingende arbejdsmandsblues, og de fungerer også rigtig godt på albummet Live evidence, der så vidt vides er deres debut.

Detonics er en kvintet bestående af Kars van Nus på vokal og mundharpe, Jeremy Aussems på guitar, Raimond de Nijs på klaver og Hammondorgel, René Leijtens på kontrabas og Mathijs Roks på trommer. De har specialiseret sig i West Coast blues – en stil, der parrer Chicagos svedige sammenspilsblues med swingende beats fra rhythm & blues a la Louis Jordan, gerne med en jazzet guitarlyd og en let croonende vokal. Vi kender i vore dage stilen fra orkestre som Rick Estrin & the Nightcats eller Sugar Ray & the Bluetones.

Dén form har Detonics rigtig godt styr på. På Live evidence blander de egne kompositioner med covernumre som Johnny ”Guitar” Watsons ”Broke and lonely” (b-siden til hans stilskabende, strygerberigede ”Cuttin’ in”), Muddy Waters’ ”Can’t be satisfied” (der indvarslede Chicago bluesens storhedstid i 1948) og Sam Cookes vidunderlige ”Bring it on home to me” (der var baseret på Charles Brown & Amos Milburns ”I want to go home”). Kildematerialet favner således bredt, men Live evidence fremstår alligevel som et homogent album, takket være et velspillende band, der kender sine styrker og har fundet sin stil.

Live evidence er, som titlen antyder, indspillet live for det hollandske Bluesmoose Radio. Det er ikke et live-album i klassisk forstand, med overdøvende publikumsjubel og klapsalver, men man fornemmer den særlige energi – og synergi – musikken får, når musikerne rent faktisk spiller sammen med hinanden. Og selv om der er fornemme instrumentale bidrag – især guitarist Jeremy Aussems får lov til at slå sig løs på de længere numre – er Live evidence afgjort en holdpræstation. Detonics fremstår som en velsmurt bluesmaskine; de kan deres håndværk og lægger en smittende energi for dagen.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s