Anmeldelse: Billy T Band: Reckoning

En del af mit job er at holde øje med bluesmarkedet og se, hvad der rører sig både herhjemme og på internationalt plan. En udmærket kilde er Roots Music Report – en hitliste baseret på radio-airplay – hvor jeg første gang stødte på Billy T Bands album Reckoning. Senere kom jeg ad omveje i kontakt med bandets guitarist og pladeselskabschef Håkon Høye, som var så venlig at sende mig pladen. Lidet anede jeg, at det var en tidsmaskine, der skulle føre mig tilbage til 1960’ernes og 70’ernes soul- og bluesscener!

”Billy T” er sanger og bassist William Troiani, en newyorker, som efter mange år som sideman hos bl.a. Eddie Kirkland og Tom Russell flyttede til Oslo i 1997. Her slog han pjalterne sammen med Håkon Høye samt guitarist Ian Fredrick Johannessen og trommeslager Robert Alexander Pettersen. Billy T Band udgav sit debutalbum i 2007, og Reckoning er bandets fjerde album.

Billy T Band dyrker en retro-lyd, der placerer dem et sted mellem klassisk soul, blues og rhythm & blues. Som sådan afspejler de en interessant periode i bluesmusikkens historie: Efterhånden som soulmusikken spirede frem fra sine rhythm & blues-rødder, forsvandt det traditionelle bluespublikum – de sorte amerikanere – i samme retning. Mange bluesmusikere responderede ved at inkorporere soulmusikkens virkemidler i bluesen: De funky rytmer, blæsere, strygere, sågar synthesizere var med til at forme musikken hos navne som B.B. King, Albert King, Bobby ”Blue” Bland og Little Willie John, og soul bluesen opstod.

Her finder vi så Billy T Band, som rammer stilen utrolig præcist, men med originale, nyskrevne sange. Pladen indledes med hvirvlende strygere, der snart får selskab af en bas så funky, at titelnummeret næsten er disco! Forskellen er, at hvor discoen ofte dyrkede det syntetiske, er Billy T Bands lyd organisk og nærværende, og ikke mindst giver de plads til leadguitaren, der på dette nummer har en lækker, B.B. King-agtig tone.

”On your own” har til gengæld hill country blues-træk med sit slide-guitarriff og markante trommegang, og ”One of these days” har lejrbåls-fællessang-kvaliteter. ”It ain’t right” understreger sin let caribiske rytme ved at parafrasere Bob Marleys ”Get up, stand up”, og ”Trouble” er domineret af skarp bluesrock-guitar.

Men først og fremmest emmer Reckoning altså af soul, hvad enten den kommer til udtryk gennem svedig Stax-lyd, smægtende strygere eller funky basgange. Og i centrum står naturligvis den gode sangskrivning og Billy T’s fremragende sangstemme. Sangenes kvalitet og vokalens autentiske udtryksfuldhed gør, at Reckoning aldrig kommer til at virke som en stiløvelse, men som et friskt og konkurrencedygtigt indslag i en genre med en stolt historie.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s